Andelsboligforeningen består af 10 fritliggende vinkelhuse opført i 2004. Fire på 101 kvm, fem på 117 kvm og et på 125 kvm. Plantegningerne er i store træk ens, men med små variationer. Husene er indrettet individuelt med materialevalg og inventarer.
Hvert hus har egen indkørsel og carport med skur. Haven med terrasse er anlagt af andelshaveren, som selvfølgelig selv passer det område. Husene ligger rundt om et ellipseformet fællesareal. Alle beboere deltager i vedligeholdelse af fællesarealerne.
Foreningen står for den udvendige vedligeholdelse af husets klimaskærm, og andelshaveren står for den indvendige vedligeholdelse.
For enden af området er der anlagt en fælles renovations-ø med affaldssortering.
Opvarmning i husene er gulvvarme. I 2024 blev samtlige huse tilsluttet Middelfart Fjernvarme. Alle er tilmeldt varmemesterordningen så Middelfart Fjernvarme står for vedligeholdelse af anlæggene. Enkelte huse har fået monteret solceller. Det er tilladt at få etableret egen ladeboks ved husene.
System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)